Hvad er romantik? Det svar kan findes mange steder, hvor en af mest nærliggende steder er, litteraturen.
Litteratur har i mange former været populært igennem hele verdenshistorien.
En af disse former er lyrikken. Dette gælder både sange og digte. I nogle tilfælde kan det måske endda være svært at skelne mellem en sang og et digt, hvis man kun kigger på en tekst.
Lyrikken kan nemlig noget helt særligt og bruger mange sproglige virkemidler.
Digte har været populært i rigtig mange år, og de er stadig populære.
Som alt andet litteratur og kunst vil man dog eksperimentere med digte i dag, hvilket både kan være fascinerende og forvirrende.
Forfattere i dag vil meget gerne lege med strofer, rim, billeder og andre former for virkemidler.
Førhen legede man naturligvis også på sin egen måde med litteraturen, men man gik måske mere op i andre ting. I romantikken, som varede fra ca. 1800-1870, gik man meget op i det idylliske.
At alting blev fremstillet smukt i stedet for alt for realistisk. Man havde historisk set brug for noget opmuntring og at samle danskerne efter tabet af Norge, statsbankerot og andre store kriser.
Derfor ville man gennem litteraturen og kunsten dyrke ting, man kunne være stolte af. Naturen, historien, kulturen osv
Den vigtige nationalfølelse
En af de ting, der blev dyrket rigtig meget gennem litteraturen, var det nationale. Bl.a. blev nationalsangen ”Det er et yndigt land” af Adam Oehlenschläger og ”I Danmark er jeg født” af H.C. Andersen skrevet i denne periode. I begge disse sange skrives bl.a.
om dengang, Danmark og resten af Norden var en stormagt, og om de nordiske guder.
Man længdes altså tilbage til dengang, Danmark ikke bare var en lille nation, som ingen regnede for noget særligt.
Selvom kristendommen som sådan betød meget for det nationale i romantikken, bruges arven fra den nordiske mytologi alligevel flittigt. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at det var de nordiske guder, vikingerne troede på, da de hærgede rundt i Europa.
Et godt eksempel er det berømte digt ”Guldhornene” af Adam Oehlenschläger. Det nationale fællesskab i denne sang optræder i form af guldhornene, som har en lang historie bag sig. I digtet nævner Oehlenschläger både elementer fra kristendommen og den nordiske mytologi.
På den måde smelter den gamle tro og den nye tro sammen, og de danner et fælles kulturelt grundlag for Danmark. På den måde anerkender Oehlenschläger begge dele som en stor del af den danske historie
Strømninger i romantikken
Forfatterne gik altså meget op i at dyrke det nationale i digtene.
Dette gælder naturligvis også naturen, når der f.eks. bliver brugt mange naturbilleder i ”Der er et yndigt land”. Det vil kunne ses i mange digte fra romantikken, at naturen, nationalsymboler, kultur o.l. betyder meget. Man kan dele romantikken op i forskellige strømninger.
Dette gælder bl.a. nationalromantik, som primært omhandler det nationale, og universalromantik, som omhandler harmonien mellem kunstneren, naturen og Gud.
Derudover er der også andre retninger, som f.eks. romantismen og poetisk realisme.
De to sidstnævnte er knap så idylliske, som de andre nævnte. Romantikken i Danmark bærer dog primært præg af nationalromantikken og universalromantikken, hvor førnævnte Oehlenschläger var meget produktiv i begge disse genrer. Så vil du læse danske digte fra romantikken, vil de i mange tilfælde bære præg af det idylliske og nationale. Romantikken var naturligvis ikke kun eksisterende i Danmark, og ligesom de fleste andre tendenser i kulturhistorien, havde den sin oprindelse i andre lande i Europa.
Derudover er romantikken naturligvis sammensat af mange forskellige tanker og ideer. Derfor vil der være stor forskel på digte fra denne periode. Læs også: Hvordan er man romantisk?
Forskellige former for digte
Digte inden for poetisk realisme er i mange tilfælde ikke anderledes i formen end inden for andre strømninger, men de er mere realistiske. Den er dog stadig til en vis grad romantisk og idyllisk. Digte inden for romantismen er heller ikke særlig romantiske.
De bærer mere præg af en interesse for bl.a.
psykologi og erotik og er generelt mere disharmoniske og ironiske. Bl.a.
Steen Steensen Blicher og Søren Kierkegaard har bevæget sig i denne genre.
Digtene i romantikken bærer dog generel præg af noget helt andet end digte i dag.
Selvom nogle digtere leger med bl.a. psykologi og realisme i digtene, er det stadig det romantiske, idylliske og utopiske, der kendetegner de fleste af digtene
